This site uses cookies.
Some of these cookies are essential to the operation of the site,
while others help to improve your experience by providing insights into how the site is being used.
For more information, please see the ProZ.com privacy policy.
This person has a SecurePRO™ card. Because this person is not a ProZ.com Plus subscriber, to view his or her SecurePRO™ card you must be a ProZ.com Business member or Plus subscriber.
Affiliations
This person is not affiliated with any business or Blue Board record at ProZ.com.
English to Danish: Copywriting: Article about plantbased milk and climate General field: Marketing Detailed field: Journalism
Source text - English SOURCES:
link textThe Guardian: https://www.theguardian.com/food/2018/sep/05/ditch-the-almond-milk-why-everything-you-know-about-sustainable-eating-is-probably-wrongConcito
Translation - Danish Tags: plantemælk, komælk, kost, klima, bæredygtig
Dato: 31 januar 2019
Byline: Yula Dalberg
Drop mandelmælken – Jamen var den ikke klimavenlig?
Det er dejligt nemt, når vi får løsninger serveret. Spis dette, så belaster du ikke klimaet. Der er mange klima-trends. Men hvis vi skal være seriøse bliver vi nød til at læse bagom de umiddelbare slogans. Mandelmælk er plantemælk. Plantemælk belaster miljøet mindre end komælk. Men er der tale om havremælk, rismælk eller mandelmælk? Så hvad er forskellen på at dyrke mandler eller havre?
Ifølge Euromonitor udgør plantebaseret mælk nu 12% af det globale mælkesalg. Det lyder positivt. Men vi som forbrugere bliver ikke oplyst om den miljømæssige konsekvens af dyrkningen af mandler. I Californien, hvor 80% af verdens mandler produceres mærkes konsekvenserne tydeligt. Det skyldes dels vandforbruget og at Californien de seneste år har været ramt af tørke. Det tager, hold godt fast, 6098 liter vand at producere 1 liter mandelmælk!
Konsekvensen af den stigende efterspørgelse af mandler til bl.a. mandelmælk mandel produktionen gør, at jord der skal bruges til mandelplantages hele tiden udvides og skaber en monokultur. Den monotome beplantning giver ikke er plads til forskelligt plante- og insektliv. Den såkaldte biodiversitet vil hele tiden svinde ind. Så hvis forbrugerne fortsat efterspørger mandelmælk vil det have store konsekvenser.
Her er et overblik over de forskellige mælkealternativer og deres klimabelastningHavremælk
Havren ligger øverst på listen, fordi den har et stort udbytte per hektar, den dyrkes herhjemme, kræver ikke så mange ressourcer og udleder ikke store mængder drivhusgasser.
Rismælk
Risen har et stort udbytte per hektar og dyrkes allerede i store mængder. Det negative ved rismælk er dog, at produktionen udleder metan.
Sojamælk
Soja kan være problematisk, fordi det ikke har et særlig stort udbytte per hektar. Det vil sige, at hvis efterspørgslen på soja stiger, kan det medføre at produktionen rykkes til tropiske områder, hvor der vil blive fældet regnskov.
Komælk
Animalske produkter er generelt ikke gode for klimaet. I forhold til komælk handler det delvist om, at køerne udleder metan, og delvist om at det både kræver meget foder, vand og store arealer at holde kvæg.
Mandelmælk
Mandlerne er nederst på listen, fordi det er meget få steder i verden, mandlerne dyrkes, og de kræver meget vand. Så hvis efterspørgslen på mandelmælk stiger, vil det kræve enorme mængder vand, som så vil blive taget fra andre produktioner – der måske er mere klimavenlige. (Kilde: Torben Chrintz, Concito)
Løsning: I Europa er det bedst at vælge havremælk og dernæst rismælk.
Kilder:
link textThe Guardian: https://www.theguardian.com/food/2018/sep/05/ditch-the-almond-milk-why-everything-you-know-about-sustainable-eating-is-probably-wrongConcito
English to Danish: Copywriting: Article about climate friendly nutrition General field: Other Detailed field: Environment & Ecology
Source text - English SOURCES:
https://www.huffingtonpost.ca/2019/01/22/new-canada-food-guide_a_23649528/?utm_hp_ref=ca-food-guide
https://food-guide.canada.ca
https://madpyramiden.dk
https://altomkost.dk/raad-og-anbefalinger/de-officielle-kostraad
Translation - Danish 190103_candadas nye kostraad_artikel
TAGS: kost, mad, madpyramide, kostpyramide, kostråd, Canadas, fremtidsmad, klimavenlig, bæredygtig
DATO: 3 februar 2019
BYLINE: Yula Dalberg
Canadas nye kostråd er klimavenlige
Drik mere vand og spis flere planter, Canadas nye kostråd gør op med de traditionelle fødevaregrupper og portionsstørrelser. Health Canada har stilet efter at promovere en sundere kost og bedre livsstilsvalg, fremfor at fokusere på portionsstørrelser og specifikke fødevarer. Kostrådene lyder på: ”Spis proteiner”, ”vælg fuldkorn”, ”spis rigeligt med grøntsager og frugt” og ”vælg vand som din foretrukne drik”. I sektionen, hvor der normalt har stået kød og fisk, er overskriften nu protein. Her har nødder, tofu, æg har fået en visuel plads. Der er heller ikke længere en sektion, som hedder mejeriprodukter. De nye kostråd er bygget op omkring, hvad der er nødvendigt og sundt at spise, samt en mindre klimabelastende kost, da både mejeri sektionen er taget ud og der er listet animalske proteiner er udskiftet med plantebaseret proteinkilder.
Nyd maden
Ud over kostanbefalinger påpeger guiden at ikke kun fødevarerne er vigtige, men også at du er eftertænksom ift. dine madvaner, såsom at du nyder maden, spiser sammen med nogen, selv laver maden, kigger på varedeklarationer, begrænser fødevarer med et højt indhold af salt, sukker og mættet fedt og vær kritisk over for marketing af fødevarer.
Undgå kroniske sygdomme
Opdaterede anbefalinger fremhæver også fødevarer, der underminerer sund kost og fører til højere risiko for kronisk sygdom. Forarbejdede fødevarer og færdigretter med et højt indhold af sukker, salt og mættet fedt bør ikke indtages regelmæssigt, siger den nye guide.
"Kostrisici er en af de tre største risikofaktorer for kronisk sygdomme i Canada, men ernæringsvidenskab er kompleks og resulterer ofte i modstridende meddelelser. Derfor har canadiere brug for troværdige oplysninger om sund kost til at guide deres valg af fødevarer," udtaler Hasan Hutchinson, generaldirektør for ernæringspolitik og promotion hos Health Canada. "Det er grundene til, at det var nødvendigt at revidere Canadas kostråd."
Madpyramide uden politisk indflydelse
Sundhedsminister Ginette Petitpas Taylor udtaler at regeringen tog opdateringen af kostguiden yderst seriøst. Den er blevet udviklet med input fra nyeste forskning, sundhedseksperter og input fra fødevareindustrien er fuldstændigt elimineret for at undgå tidligere bekymringer om politisk indflydelse.
Er de danske kostråd er klimavenlige?
På Miljø- og fødevareministeriets hjemmeside står de officielle kostråd ikke længere illustreret som en madpyramide, i stedet har man valgt 10 kostråd. Lig kostrådene i Canada handler de ikke kun om fødevarerne, men rådgiver om at man skal spise varieret, ikke spise for meget og at man skal være fysisk aktiv. Der er dog stadig en kategori for mejeriprodukter, fisk og kød. Hvor man i Canada har valgt at samle disse 3 fødevaregrupper under en kategori for protein, hvor kød, fisk og mejeri fylder mindre og plantebaserede proteiner fylder mere.
COOP fortsætter med at opstille en madpyramide. I Madpyramiden anno 2011 er der sket mange nye ting: Grøntsager er rykket ned i bunden; pasta, ris, fuldkornshvedebrød og mælkeprodukter er flyttet op i midten, mens vand er blevet en del af madpyramidens bund. Madpyramiden har som noget nyt også fået et klimablik, for når man spiser efter madpyramiden, spiser man i langt de fleste tilfælde også klimavenligt.
Spiser du efter den danske madpyramidens anbefalinger proklamerer COOP, at kan du reducere din belastning på klimaet med op til 30 procent i forhold til en danskers gennemsnitlige kost. Blandt andet fordi der er skruet ned for kødet og op for det grønne.
De officielle danske kostråd er fra 2013. Det kunne derfor tænkes at klimaet medtænkes endnu mere næste gang kostrådene revideres.
Kilder:
https://www.huffingtonpost.ca/2019/01/22/new-canada-food-guide_a_23649528/?utm_hp_ref=ca-food-guide
https://food-guide.canada.ca
https://madpyramiden.dk
https://altomkost.dk/raad-og-anbefalinger/de-officielle-kostraad
Danish to English: Sustainability rapport for Danish Golf Union General field: Bus/Financial Detailed field: Business/Commerce (general)
Source text - Danish Business case for The Danish Golf Union
Dansk Golf Union har sammen med fem golfbaner deltaget i projektet Bæredygtig Bundlinje 2.0. Her har de fået rådgivning og er blevet klogere på mulighederne inden for forskellige grønne indsatser. For eksempel affaldssortering, biodiversitet, bioaffald og energi. På baggrund af det, foreligger der nu rapporter med forslag til indsatser med CO2e reducerende potentialer indenfor golfverdenen.
Næste etape i dette forløb er at de 5 udvalgte golfklubber: Albertslund Golfklub, Brøndby Golfklub, Hørsholm Golfklub, Hjortespring Golfklub og Smørum Golfklub får lavet et CO2e regnskab. Derudover er der et ønske om; et kort skriv om hvilke klimaberegnere, der kan benyttes og hvilken klimaberegner vi kan anbefale.
Dansk Golf Union ønsker hjælp til at få samlet disse konkrete erfaringer og resultater. Det skal give Dansk Golf Union et overblik over, hvordan erfaringer kan skaleres til andre golfbaner og bidrage til udviklingen af et klimaregnskab over branchens miljøpåvirkning.
Dansk Golf Union og verdensmålene
Dansk Golf Unions formål er som interesseorganisation for sine medlemmer at virke for golfspillet. Dansk Golf Union arbejder for udbredelse og forbedring af muligheder for udøvelse af golfaktiviteter i Danmark – for såvel bredden som eliten, alt under hensyntagen til natur og miljø.
Dansk Golf Union har arbejdet med de 17 verdensmål, hvor verdensmålene: 3. Sundhed og trivsel, 6. Rent vand og sanitet, 11. Bæredygtige byer og lokalsamfund, 12. Ansvarligt forbrug og produktion, 13. Klimaindsats, 15. Livet på land og 17 Partnerskaber for handling har været i særlig fokus. Ved at formulere og klargøre golfsportens mulige bidrag og komme med forslag til konkrete tiltag hos golfklubberne, er det nu tydeligt at Dansk Golf Union og et stort antal danske golfklubber arbejder målrettet med verdensmålene. Dette arbejde har bl.a. manifesteret sig i forbedring af biodiversitet på golfbanerne, opsætning af fuglekasser og insekthoteller for at forbedre livsvilkår for dyreliv. Der arbejdes også på at lave ”grønne korridorer” ved at se på banens design og fx bibeholde ”vild natur” og forbedre vilkåret for at dyr kan bevæge sig fra et område til et andet. Arbejdet med partnerskaber har haft flere funktioner. Dels at åbne op for golfbanerne som naturarealer for alle, hvor ornitologer og fiskere har fået adgang til banen fx i lavsæsonen.
Om golfbaner og golfklubber
En golfbane er i gennemsnit ca. 70 HA. Hvor den spilbare del af banen er på ca. 30 Hektar. På disse 30 Ha. er fordelingen, i gennemsnit, således: Tee 2 %, Green + forgreen 3%, fairways 25%, semi-rough 23%. Der er på en golfbane således også en del naturarealer.
Hvis man ser på en golfbane som et produkt skal man kunne levere en spilbar bane, hvor fairways, teesteder og greens er forholdsvise frie for uhensigtsmæssig vildt voksende natur. Arealerne må heller ikke have for meget ukrudt, da det kan være svært at spille på en bane fyldt med mælkebøtter eller mos. Arealerne klippes også jævnlig, så græsset ikke er for langt. Særlig greens plejes mere end de andre arealer, da de gerne skal være fremstå ensartede, tætklippede, uden ukrudt eller svampeangreb og ikke tørre. Alt dette kræver græsklipning, banevanding, brug af pesticider og gødning. At vedligeholde en golfbane er dermed meget ressourcekrævende, når det kommer til vandforbrug, drivmidler til græsklippere og i nogen grad brug af pesticider og gødning. Ligeledes bruges der energi til opvarmning og elektricitet til klubhuset og der genereres en hvis mængde affald. Vedligeholdelse af en golfbane og tilhørende aktiviteter i klubhuset er alt sammen biddragende til at der udledes CO2e, som er med til at påvirke naturen og klimaet og dermed øge den forestående biodiversitetskrise og klimakrise. Her refererer jeg til den nyeste klimarapport fra ICCP, der fastslår at den globale opvarmning kan relateres til menneskeskabte aktiviteter
Arbejdsopgaver for Dansk Golf Union
Dansk Golf Union har valgt at tage ansvar for deres påvirkning af miljøet. Derfor har de ønsket, at der udarbejdes CO2e regnskaber, da dette kan give et indblik, og overblik, over hvor meget de enkle golfklubber udleder af CO2e. Ud fra beregningerne kan der dernæst laves en analyse af hvilke områder en golfklub har de største CO2e udledninger og hvor potentialerne for en reduktion af CO2e kan findes.
Det blev aftalt, at vi udregner et CO2e regnskab for alle 5 golfklubber ud fra eksisterende data. Her indhentes der ikke yderligere data fra leverandører, men der lægges der vægt på kvantitet. Ved at sammenligne 5 golfklubber kan der laves en analyse over generelle tendenser. Når vi kontakter klubberne er vi blevet bedt om at registrere hvordan golfklubberne reagere på at få tilbudt at få lavet et CO2e regnskab. Er de fx meget samarbejdsvillige og er det nemt at få data fra dem eller ser de overvældet ud?
I 2012 blev de 5 udvalgte golfklubber bedt om at udarbejde et grønt regnskab, som primært dækkede over forbrug af vand, elektricitet og drivmiddel til græsklipperne. Tallene blev indsendt som liter vand, KWh, og liter benzin ect. Vi er derfor blevet bedt om at omregne disse tal til CO2e og lave et samlet CO2e regnskab for de 5 klubber.
En ekstra opgave var, at lave et kort skriv om hvilke klimaberegnere, der kan benyttes, samt deres fordele og ulemper. Til sidst et ønske om en anbefaling af en klimaberegner, som golfklubberne kan benytte.
Translation - English The Danish Golf Union, along with five golf courses, has participated in the Sustainable Bottom Line 2.0 project. They have received guidance and gained insights into various green initiatives, such as waste sorting, biodiversity, bio-waste, and energy. Based on this, reports with proposals for measures with CO2e reduction potential within the golfing world have been prepared.
The next stage in this process is for the 5 selected golf clubs: Albertslund Golf Club, Brøndby Golf Club, Hørsholm Golf Club, Hjortespring Golf Club, and Smørum Golf Club, to have a CO2e accounting conducted. Additionally, there is a desire for a brief sum-up on the climate calculators that can be used and a recommended.
The Danish Golf Union seeks assistance in consolidating these specific experiences and results. This will provide the Danish Golf Union with an overview of how experiences can be scaled to other golf courses and contribute to the development of an environmental impact carbon footprint for the industry.
Danish Golf Union and the Sustainable Development Goals
The Danish Golf Union's purpose as an interest organization for its members is to promote the sport of golf. The Danish Golf Union works to expand and improve opportunities for golf activities in Denmark, considering both the general public and elite players, while also taking nature and the environment into account.
The Danish Golf Union has engaged with the 17 Sustainable Development Goals, with a particular focus on goals 3: Good Health and Well-being, 6: Clean Water and Sanitation, 11: Sustainable Cities and Communities, 12: Responsible Consumption and Production, 13: Climate Action, 15: Life on Land, and 17: Partnerships for the Goals.
By formulating and clarifying golf's potential contributions and proposing concrete actions for golf clubs, it is now clear that the Danish Golf Union and a large number of Danish golf clubs are actively working towards the Sustainable Development Goals. This work has manifested in improved biodiversity on golf courses, installation of birdhouses and insect hotels to enhance wildlife habitats. Efforts are also being made to create "green corridors" by considering the design of the course and preserving "wild nature" to facilitate the movement of animals between different areas. The work with partnerships has served multiple purposes, including opening up golf courses as natural areas for everyone, where ornithologists and fishermen have gained access to the courses, particularly during the off-season.
About Golf Courses and Golf Clubs
An average golf course covers approximately 70 hectares, with the playable part of the course spanning around 30 hectares. The distribution on these 30 hectares is as follows, on average: Tee 2%, Green + Forgreen 3%, Fairways 25%, Semi-rough 23%. Thus, a golf course also includes significant areas of natural landscapes.
If we consider a golf course as a product, it should provide a playable course with fairways, teeing areas, and greens relatively free of unwanted vegetation. The areas should also not have excessive weeds, as it can be challenging to play on a course filled with dandelions or moss. The areas are regularly mowed to keep the grass from growing too long. Greens, in particular, receive more maintenance compared to other areas, as they need to appear consistent, tightly cut, free of weeds or fungal attacks, and not dry. All of this requires grass cutting, irrigation, pesticide use, and fertilization. Maintaining a golf course is resource-intensive, especially in terms of water consumption, fuel for lawnmowers, and to some extent, the use of pesticides and fertilizers. Additionally, energy is used for heating and electricity for the clubhouse, resulting in a certain amount of waste generation.
Maintenance of a golf course and activities in the clubhouse all contribute to the emission of CO2e, which affects nature and the climate, thereby exacerbating the impending biodiversity crisis and climate crisis. Here, I refer to the latest climate report from the IPCC, which states that global warming can be attributed to human activities.
Tasks for the Danish Golf Union
The Danish Golf Union has chosen to take responsibility for their environmental impact. Therefore, they requested the preparation of CO2e accounts, as this can provide insights into the amount of CO2e emitted by individual golf clubs. Based on the calculations, an analysis can be conducted to identify areas where golf clubs have the highest CO2e emissions and where the potential for CO2e reduction lies.
It was agreed to calculate CO2e accounts for all 5 golf clubs based on existing data. No additional data will be obtained from suppliers, but emphasis will be placed on quantity. By comparing the 5 golf clubs, an analysis of general trends can be made. When contacting the clubs, we have been asked to record their response to being offered the opportunity to have a CO2e account created. For example, are they very cooperative, is it easy to obtain data from them, or do they seem overwhelmed?
In 2012, the 5 selected golf clubs were asked to prepare a green account, primarily covering the consumption of water, electricity, and fuel for lawnmowers. The numbers were submitted in litres of water, kWh, and litres of gasoline, etc. Therefore, we have been asked to convert these figures into CO2e and create a comprehensive CO2e account for the 5 clubs.
An additional task was to provide a brief write-up on the climate calculators that can be used, including their advantages and disadvantages. Finally, there is a request for a recommendation of a climate calculator that the golf clubs can use.
More
Less
Translation education
Bachelor's degree - N. Zahles Seminarium (Teacher College)
Experience
Years of experience: 8. Registered at ProZ.com: Jun 2023.
Adobe Acrobat, Adobe Illustrator, Adobe Photoshop, ChatGPT, Frontpage, Microsoft Excel, Microsoft Office Pro, Microsoft Word, Powerpoint, QuarkXPress
Professional objectives
Meet new translation company clients
Meet new end/direct clients
Screen new clients (risk management)
Network with other language professionals
Find trusted individuals to outsource work to
Build or grow a translation team
Learn more about additional services I can provide my clients
Help or teach others with what I have learned over the years
Improve my productivity
Bio
Main skills:
·Communication
·Development
·Creativity
Experience: I have a master degree in educational psychology (M.A.). I have 10 years of experience in the IT-business as a web-journalist, web-editor and project leader. I have 2 years of experience working as a consultant educating teachers and leaders in learning theories, leadership and IT. I have 4 years of experience working as an educator and mentor with diagnosed youngsters.
As a person and colleague: I am willing to leave the comfort zone and myself out of the comfort zone and into the development zone and rethink things.
Expertise