Glossary entry (derived from question below)
English term or phrase:
Elemental iodine
Danish translation:
grundstoffet jod/frit jod (iod)
Added to glossary by
Charlotte Langbeen
Mar 20, 2014 13:25
10 yrs ago
English term
Elemental iodine
English to Danish
Medical
Medical: Pharmaceuticals
Iodine
"An aqueous solution containing elemental iodine, hydriodic acid, o-(p- nonylphenyl)-offieflo-hydroxypoly-(oxy- ethylene)"
Proposed translations
(Danish)
5 | grundstoffet jod | Lone Sørensen |
5 +1 | frit iod | Edith Goebel |
Proposed translations
4 mins
Selected
grundstoffet jod
eller jod som grundstof
Note from asker:
Hej Lone, Edith og NetLynx! Jeg fandt dette citat fra "Råd og anvisninger om desinfektion i sundhedssektoren" fra 2004: Alment Stoffet jod er et effektivt desinfektionsmiddel. Jod er tungtopløseligt i vand og har derfor traditionelt været anvendt som jodsprit, d.v.s en opløsning af jod i ethanol. Jodoforer er produkter, hvor det ved anvendelse af visse overfladeaktive stoffer er lykkedes at fremstille en slags vandige opløsninger af jod. Jod er bundet til det overfladeaktive stof i ligevægt med en meget beskeden mængde frit jod i det omgivende vand. Når mikroorganismer dræbes af frit jod fra vandfasen, falder koncentrationen af frit jod, og der frigives bundet jod, indtil ligevægten er genoprettet4 (s. 43). Anvendelse Jodsprit har traditionelt været anvendt til præoperativ huddesinfektion, men er som følge af den hudirriterende effekt i dag afløst af klorhexidinsprit. Jodoforer anvendes primært til desinfektion af væv, der ikke tåler sprit. Hvis jodoforer benyttes til præoperativ huddesinfektion, skal der samtidig indgå ethanol i sufficient koncentration (mindst 70%). Effekt Jod er effektivt og i stand til at dræbe alle former for mikroorganismer inkl. sporer. For jodoforer har det vist sig, at koncentrationen af frit jod og dermed drabseffekten kan variere. Disse produkter er derfor mindre aktive overfor visse svampe og sporer8 (s. 44-45)9. Jeg kan faktisk godt lide "Grundstoffet jod", og her nævnet "stoffet jod" og "frit jod"! Jeg vil selvfølgelig gerne vælge det HELT rigtige svar. Nyt input? |
ALMENT, ANVENDELSE og EFFEKT er alle overskrifter! |
Peer comment(s):
agree |
Mette Krogh
: eller alternativt elementært jod / elementært iod afh. af, om kemikalierne i oversættelsen skrives med international nomenklatur eller ikke.
19 mins
|
neutral |
NetLynx
: Det bør afgjort være 'iod'. {'jod' er journalistsprog o.l.}
26 mins
|
disagree |
Edith Goebel
: "Jod som grundstof" kan man ikke sige. Iod ER et grundstof.
2 hrs
|
Ja jod/iod er et grundstof, og det er til stede i grundstofform i nævnte vandige opløsning.
|
4 KudoZ points awarded for this answer.
Comment: "Thanks to everyone"
+1
2 hrs
frit iod
Der menes frit iod (I2), altså ikke kemisk bundet eller som iodid.
Discussion
Men, dermed synes jeg altså ikke at de almindelige hverdagsdanske ord på nogen måde (nødvendigvis) er underlødige og at man bør afholde sig fra at bruge dem og deres tilhørende danske stavemåder. De skal bare anvendes i den rette sammenhæng.
Den udvikling sproget har været igennem i de senere år har ikke rod i Dansk Sprognævn. Den har rod i nogle beslutninger som blev truffet over en årrække sandsynligvis begyndende i 1970'erne. Der blev vigtigere at folk kunne udtrykke sig frit og kreativt end at de kunne udtrykke sig frit, kreativt samt grammatisk og betydningsmæssigt korrekt. De som tog de beslutninger, og de som påvirkede de beslutninger, i den retning de tog, bør visselig skamme sig. Og, hvis de ikke skammer sig, hvilket jeg ikke tror de gør, så bør de i det mindste skamme sig over at de ikke skammer sig.
Frit oversat mener jeg at nævnets opgave bl.a. er at fordanske ord som kommer udefra. Dvs. at et ords oprindelige stavemåde og bøjningsformer for en tid (lang tid) opretholdes som korrekte. Derefter tilføjes ordet dansk stavemåde og danske bøjningsformer. Der er derefter igen et tidsrum (langt) hvor begge stavemåder og begge typer bøjningsformer anses for korrekte. Til slut i processen vil ordets oprindelige staveform og oprindelige bøjningsformer forsvinde. Og, dermed forsvinder et ords sproglige oprindelse. Det skal det!
Med de eksempler du nævner, synes jeg du bør skelne skarpt mellem fagsprog og hverdagssprog, og dermed have øje for hvem teksten er rettet mod. Når der inden for diverse fagområder ofte anvendes fagtermer af udenlandsk oprindelse, så kan en af årsagerne være at de fremmede fagtermer indeholder en systematik som de tilsvarende danske ord ikke besidder.
Kemikere, biokemikere og farmaceuter har, såvidt jeg har set, alle antaget L, iod, phosphor, carbondioxid osv. Det samme har gymnasiebøger i kemi siden reformen i 1988.
I øvrigt er 'elemental iodine' vel lige så meget en pleonasme (?), som man ikke bør følge i en oversættelse af fagligt indhold.
PS: Jeg er glad for, at jeg har overbevist to kolleger (L) :). Så mangler jeg de 256 andre, og jeg er desværre ikke sikker på, at Lægemiddelstyrelsen, der godkender indlægssedler til medicin, er overbevist.
PPS: Dansk Sprognævn blamerer sig den ene gang efter den anden, når det anerkender journalisters og politikeres fladpandede og primitive sprog som dansk norm: gymnasie, seminarie, ..., linje, majonæse (dog valgfrihed efter mange protester), polonæse (ikke valgfrihed!), ..., hvor den sproglige oprindelse er fjernet. Ender det med 'stasjon'?
Citat fra Retskrivningsordbogen:
liter sb., -en, liter, -ne (fork.: L el. l)
Citat slut
Efter forholdsvis moden overvejelse har jeg taget din konsekvente brug af "L" til mig.
Men, det er vist en helt anden historie . . .
Iøvrigt synes jeg at Dansk Sprognævn skulle lade være at kalde det en forkortelse, men rubricere det som et symbol på linje med % og alle de andre.
Generelt kan man sige at fagfolk anvender og altid har anvendt deres egne fagtermer. Det er der som regel særdeles gode grunde til selv om de kan være svære at forklare for lægmand som derfor har tilbøjelighed til at opfatte fagfolkene som unødigt højtidelige . . . eller det der er værre.
Nedlægge Dansk Sprognævn? Du har selvfølgelig ret i at nævnet hele tiden accepterer sprogets udvikling, og man kunne sagtens argumentere for at det dermed er overflødigt. Jeg vil dog være bange for at det totale kaos dermed vil herske. Ja, ja, jeg ved godt at der er kaos allerede, men dog ikke totalt kaos.
Forsøget på at indføre stavemåden "majonæse" (hvad det så er for en næse) mislykkedes.
Kemikerne og biokemikerne har lagt sig fast på at følge engelsk stavemåde [med visse undtagelser, fx 'iod', 'uran' i forkortet udgave; 'hydrogen', 'nitrogen', 'oxygen', 'carbon', chlor, ...; stumt slut-e forsvinder, 'amid', 'amin'.]
Fagfolkene har også besluttet at bruge stort L for liter - for aldrig at være det mindste i tvivl. Det siger jeg til orientering for de korrekturlæsere, der har travlt med at rette mit L til lille l, der i nogle skrifttype til forveksling ligner et stort I {Arial} og i enkelte skrifttyper endda tallet 1.
Dansk Sprognævn kunne kunne med stor fordel og besparelse sagtens nedlægges; det legitimerer hele tiden dårligt sprog, som journalister og politikere praktiserer i TV og radio, fx enhver sætning indledes med "Jamen, ..."; gymnasie, 'studie', 'fordi at', 'sådan så at', ...
Der var i gamle dage i Danmarks Radio en mand, der holdt styr på den slags, så man kunne regne med at høre et korrekt dansk og normalt også et klart og velformuleret dansk.
Derfor er stavemåder som "linie", "tredie" ikke længere gældende dansk retstavning. Af den årsag ville jeg forvente at stavemåden "iod" ikke findes i den seneste udgave af Retskrivningsordbogen. Denne antagelse viste sig at holde stik. Dog har Den Danske Ordbog en oplysning om at stavemåden "iod" er almindelig blandt kemikere.
Dermed kan man klart sige at stavemåden "iod" ikke er i overensstemmelse med dansk retstavning.
Fordi en stavemåde ikke er korrekt i henhold til Retskrivningsordbogen, betyder det ikke at denne ukorrekte stavemåde altid bør undgås. Hvis en anden stavemåde er almindelig i éns teksts målgruppe, så synes jeg det er et meget stærkt argument for at afvige fra dansk retstavning. Men, dermed synes jeg også at der skal foretages en nøje vurdering af hvem målgruppen er før man afviger fra dansk retstavning. Hvis man ikke synes man ligger inde med tilstrækkelig viden om målgruppen, så kan det aldrig være forkert at anvende den stavemåde der angives i Retskrivningsordbogen.