This site uses cookies.
Some of these cookies are essential to the operation of the site,
while others help to improve your experience by providing insights into how the site is being used.
For more information, please see the ProZ.com privacy policy.
(og det bliver den sidste fra mig, vi kunne nok blive ved længe). Der ligger et fint speciale på web (http://pure.au.dk/portal-asb-student/files/42102945/37422027... skrevet af Mette Melchior, om oversættelsesstrategier i juridisk oversættelse. Her redegør hun klart for forskellene mellem kildesprogs- og målsprogsorientering med spændende citater. Og personligt mener jeg, at med mindre slutbrugeren er en juridisk særdeles fagkyndig person (men også her kunne der tilføjes et spørgsmålstegn), så er det budskabet i teksten, som er det vigtigste. Den skal være funktionel på målsproget. Mao., juridiske tekster er ikke ”hellige”, som MM skriver. Sagt med al respekt! :-) Og i dette tilfælde ender barnet med at blive adopteret, uanset hvem der bevilger eller "beordrer". Og har vi ikke svært ved at forstå på dansk, at "retten afsiger kendelse om adoption", når vi er vant til, at adoption bevilges?
Det er jeg som udgangspunkt helt enig i – men når jeg alligevel lidt vil fravige det princip her, er det fordi, "ordered and adjudged" er en retsformular præcis lige som "thi kendes for ret" og "thi bestemmes" i dansk ret. Så det vil normalt kun optræde i retsdokumenter og angiver, at det efterfølgende er domstolens beslutning, der har retskraft. Så kan man spørge (for at filosofere lidt videre) om "bevilge" ikke også har en retskraft? Det har det vel på sin vis, men det er alligevel noget, jeg forbinder mere med offentlige myndigheder (dvs. indenfor den udøvende magt), snarere end en domstol. Så jeg synes, det ville ændre betydningen på en måde, som jeg ikke er helt tryg ved. Men det er en interessant diskussion, og der er vel ikke noget helt "rigtigt svar". :-)
Hej igen :.-) Som sagt er jura ikke min boldbane, men det herligt at lære nyt og sundt at tænke over, hvorfor man har skrevet, som man har gjort. Da jeg ikke ved, i hvilken sammenhæng dokumentet skal bruges, har jeg synspunktet, at når systemerne ikke kan bringes til at stemme overens, så kan det hjælpe den danske læser (som teoretisk kan være alt, lige fra en retskyndig til en ’almindelig’ person, hvis modtageren ikke er kendt), hvis sprogbrugen tilpasses. Så vidt jeg kan se, så er resultatet af de to forskellige procedurer jo det samme, nemlig at et barn lovligt bliver adopteret og dermed får ændret sin juridiske status og får tildelt lovbestemte rettigheder i fht. adoptivforældrene. Jeg tænkte også på sprogpolitiken hos danske domstole (http://www.domstol.dk/om/publikationer/htmlpublikationer/pol... og målsætningen om, at ” tekster bør derfor altid være skrevet i et enkelt, klart og forståeligt sprog – så enhver, teksten henvender sig til, let kan læse og forstå den.” Hug en hæl, hug en tå – tit svært at afgøre, men jeg ville nok vægte forståelsen og budskabet fremfor sproget i en sammenhæng som denne. Med mindre nogen står til fængselsstraf :-)
Når jeg ikke er helt glad for at bruge "bevilge" i denne sammenhæng, er det fordi, der her er tale om en retshandling, snarere end en ren myndighedshandling som i Danmark. Så formelt set udtaler domstolen, at der skal ske en retlig handling; enten at adoptionssagen skal indledes, eller at barnet juridiske status skal ændres, afhængigt af hvor langt vi er i sagen. Og den bedste analog i dansk ret til det ville efter min opfattelse være en kendelse (som for øvrigt også i visse tilfælde kan afslutte en sag.) Men du har helt ret i, at det ikke er helt det samme, som det ofte er tilfældet, når man arbejder med Common Law-forhold. Et evt. alternativ kunne være at oversætte sprogligt, f.eks. "Retten har (dato) BEORDRET OG PÅKENDT at adoptionssagen skal indledes, etc." – det har ikke helt den samme procesretlige nuance, men undgår til gengæld problemet med at prøve at få de to systemer til at passe ind i hinanden.
Allerførst: Jeg er ikke nogen juraekspert! Men i flg. ODS, er en kendelse noget, som først og fremmest vedrører en sags formelle forløb, eks. afgørelse om lukkede døre ("retslig afgørelse af spørgsmål som især vedrører formelle forhold i en retssag, og som i modsætning til en dom ikke afslutter sagen"). Bevilge, stadig i flg. ODS betyder "vedtage at give en ydelse (som nogen har ansøgt om), fx en tilladelse". Jeg synes, det er mere i sammenhæng med dansk sprogbrug (og sagsbehandling) at se det som et forløb, hvor retten først godkender selve ansøgningens gyldighed (”having reviewed the duly verified complaint”) og derefter bevilger tilladelsen. Forudsætningen er selvfølgelig, at der er tale om et normalt ansøgningsforløb, som ender med en adoptionstilladelse til et specifikt barn, og ikke en strid om adoption. Men hvis det sidste er tilfældet, så bliver der vel afsagt en dom, som vil kunne ankes, og ikke en kendelse. Men så vidt jeg ved, hedder anke en dom på engelsk ”to appeal”, mens vi her taler om ”a complaint”, dvs. en tilladelse.
Automatic update in 00:
Answers
29 mins confidence:
ordered and adjudged
bevilget / bestemt
Explanation: I Danmark udsteder Statsforvaltningen en adoptionsbevilling
Example sentence(s):
Er adoptionsbevillingen udstedt før
Statsforvaltningen udsteder en adoptionsbevilling eller anerkender den bevilling, der er udstedt i barnets hjemland.
Explanation: Da der overordnet set er tale om en retsafgørelse, vil jeg foreslå at oversætte med "afsagt kendelse om" eller "afsagt følgende kendelse", ligesom i enhver anden retshandling.
Example sentence(s):
Retten har (dato) afsagt kendelse om, at etc.
Retten har (dato) afsagt følgende kendelse: etc.
Andreas Kjeldsen Denmark Local time: 22:40 Specializes in field Native speaker of: Danish PRO pts in category: 8
Login or register (free and only takes a few minutes) to participate in this question.
You will also have access to many other tools and opportunities designed for those who have language-related jobs
(or are passionate about them). Participation is free and the site has a strict confidentiality policy.